Pressemeddelelse: Sommertid er elitetid

Sommertid er elitetid

Odder Roklub har aldrig haft så mange eliteroere med internationalt niveau som i år

Mens mange andre sportsgrene har holdt sommerferie, og danskerne har slappet af i vandkanten, har eliteroerne fra Odder Roklub trænet og trænet og repræsenteret klubben og det danske landshold til Worldcups, EM og VM.

I den forløbne weekend var det Julie Poulsen, Odder Roklub, der var trukket i den danske landsholdsdragt.

Julie Poulsen blev udtaget til juniorlandsholdet første gang sidste år, og hun kunne sætte flueben ved endnu en landsholdsudtagelse i år i aldersklassen 16-17 år, efter forrygende resultater til de hjemlige regattaer. I den forløbne weekend viste hun, at hun også hører hjemme i både den internationale elite i forbindelse med Junior VM i Hamburg. Dermed levede hun til fulde op til klubbens forventninger og til nomineringen fra sidste år til Odder Kommunes Talentpris.

Bedste danske båd

Julie var udtaget til VM i dobbeltfirer, sammen med tre piger fra Odense og Roskilde, og som det eneste danske juniorbåd, susede de så hurtigt over målstregen i det indledende heat, at de roede sig direkte i semifinalen. De øvrige danske både måtte ud i opsamlingsheat, og landstræneren var mere end imponeret over Julie og hendes ro-makkere, fordi de fire piger kun har roet sammen i en måned.

I semifinalen skulle dobbeltfireren ro sig ind som nr. tre for at komme i A- finalen og ro med om medaljer. Desværre nappede New Zealand den sidste finaleplads lige for næsen af dem, så pigerne satsede i stedet på at vinde B- finalen og dermed en 7.-plads.

De lagde ud i et forrygende tempo og lå med i førerfeltet, da den ene af roerne mistede grebet på sine årer i den meget kraftige blæst. Båden gik helt i stå, så chancen for at vinde B- finalen glippede. Pigerne havde dog så meget moral, at de efter at have fået båden op i tempo igen lavede den bedste 500 meter tid af alle, og det blev til en flot VM-12. plads til danskerne.

Rekordmange Odder-landsholdsroere

Julie er den fjerde landsholdsroer fra Odder Roklub, som i år har roet sig ind i den internationale top i år.

Hermed følger hun i hælene på Christina Pultz, Steffen Bonde, som allerede har været på landsholdet i flere år, og som begge haft flere internationale top-10 placeringer med hjem fra World Cup og EM i år. Derudover har klubben U-23 roeren Mathias Larsen på landsholdet og I samme aldersklasse træner Alex Berg også benhårdt på at komme på landsholdet i dobbeltfirer, men desværre glippede det i år.

Derimod står Juliane Elander står klar i kulissen til at komme på landsholdet igen. Efter endt barselsorlov er hun nu klar til udtagelsesregattaen i september, og hendes mål er at genvinde sin OL- plads sammen med makker Anne Lolk (Danske Studenters Roklub). Juliane og Anne er netop nu på vej til Sverige på træningslejr, men inden de drog af sted, bevidste de, at de har den fart i dobbeltsculleren, der skal til. I den forløbne weekend vandt de suverænt Sprinterdistancen ved Holstebroregattaen i dobbeltsculler og blev henholdsvis nr. 2 og 3 i singlesculler.

Weekendens øvrige resultater

Ved Holstebroregattaen var Odder Roklubs stortalent Sarah Moslund også på banen. Det blev til en fortjent 3. plads i årgangsmesterskaberne i 16-års klassen og til en 5. og en 6. plads i løb mod ældre juniorroere i Dansk Forenings for Rosports TalentudviklingsCUP.

I de yngre årgange var Odder Roklub også repræsenteret i Holstebro. Christine Cadel blev nr .3 for 13-årige, Marie Pulsen nr. 4 for 14- årige med Sofie Miller i hælene som nr. 5 og Emil Grønlund blev nr. 4. for 15-åige.

Venlighilsen Odder Roklub v/ Anette Lahn Hansen , næstformand

By | 2014-08-10T22:43:18+01:00 august 10th, 2014|Uncategorized|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment