-
To Landsholdsroere fra Odder Roklub tager på ”weekend regatta” i USA
Juliane Elander og Steffen Bonde deltager i den kommende weekend i en af Verdens største og mest presstigefyldte regattaer i Boston, USA: the Head of the Saint Charles
Roning er en stor sportsgren i De forenede Stater, hvor et hvert College eller universitet med respekt for sig selv har en roklub og deltager i drabelige søslag på floderne i slanke outriggede ottere efter gamle engelske tradition.
Siden 1965 har roere fra hele kloden hvert år taget til Boston, for at deltage i en af de mest prestigefyldte og traditionsrige regattaer: The head of the Saint Charles.
I år er der 50 års jubilæum, og der ventes at deltage 9000 atleter for øjnene af 400.000 tilskuere på bredden af Charles floden.
Der afvikles 55 løb i den kommende weekend, og de er mere krævende, end de danske roere er vant til. Løbet er på ikke mindre end 4,8 km mod de sædvanlige 2 km, som er distancen på andre internationale regattaer
Det er ikke hvem som helst, der får lov at deltage. Kun den absolutte verdenselite kan få lov at stille op i den berømte regatta. Fra Danmark deltager 5 landsholdsroere, hvoraf de to kommer fra Odder Roklub, nemlig Juliane Elander og Steffen Bonde.
Juliane stiller op i Dobbeltsculler med sin OL makker Anne Lolk(DSR). De to er lige vendt hjem fra træningslejr i Portugal og er dermed forberedt optimalt til dysten i Boston, hvor de skal kæmpe mod alle de tunge dame roere.
Steffen Bonde har også fået fint selskab i mændenes dobbeltsculler, hans makker er ingen ringere end den olympiske guldvinder Mads Rasmussen(DSR), gift med Juliane Elander. Det er en ny og interessant konstellation mellem to af verdens bedste letvægtsroere, og på papiret et meget stærkt dansk kort i herrernes dobbeltsculler, hvor Mads normalt ror sammen Rasmus Quist. Steffen Bonde og Mads Rasmussen har brugt den sidste tid på at blive roet godt sammen i dobbeltsculleren, inden det går løs i USA.
Den sidste danske roer er Jacob Barsøe fra Roskilde. Han har normalt et sæde i Guldfireren og er udtaget til at ro i en international otter med roere fra otte forskellige nationer.
En stor og spændende udfordring der venter på de danske roere, hvoraf de to kommer fra Odder Roklub
Venlig hilsen Odder Roklub, v/ Peder Würgler Hansen, sekr.
Leave A Comment
You must be logged in to post a comment.