Presse :Roerne til DM på Brabrand sø

Christina og Juliane i spurten

Forsinkede sølvmedaljer

Juliane og Christina efter løbet

Julie Poulsen vinder Bronze medalje

Medaljetagerne i singlesculler

Sarah og Mette vinder guld

Steffen Bonde får overrakt sølv
Odder Roklubs elite leverede fine resultater ved en solbeskinnet regatta på Brabrand sø
For et par uger siden deltog juniorroerne fra Odder i Århus Open Regatta. Det foregik i nærmest efterårskuling med voldsomme byger, ind i mellem så det ud, som roerne stod stille midt på søen i den stride medvind.

I dag blev Danmarksmesterskaber afviklet samme sted i strålende sol, sommertemperaturer og let medvind – optimalt rovejr.

De Danske mesterskaber er en lidt speciel regatta, fordi der kun deltager klubhold og ingen blandede mandskaber. Det giver nye konstellationer i bådene.
En interessant én af slagsen er Odder Roklubs dame dobbeltsculler med Juliane Elander og Christina Pultz, de vandt sammen DM for to år siden. I år stillede de to Odderroere igen op i Tung klasse og blev kun knebent slået af de store piger fra roforeningen Kvik med OL-sølvvinderen Fie Udby ved tag-åren.
Juliane og Christina var tilfredse med deres løb, som blev roet i en meget hurtig tid: 7min.02 sek. for de 2000 meter, pigernes hidtil hurtigste.
Roerne var i gang fra morgenstunden, hvor der blev roet indledende løb. Både Steffen Bonde og Mathias Larsen fra Odder vandt deres heat. Steffen henviste oven i købet for en gang skyld verdensmesteren Henrik Stephansen til 2. pladsen – det lovede godt.
Lidt anderledes blev det dog i finalen, hvor Stephansen som ventet vandt guld, men Steffen Bonde fra Odder kom ind få sekunder efter til en sølvmedalje i tung klasse.
Odder Roklubs nye landsholdsroer Sarah Moslund vandt sammen med sin makker Mette Køchs guldmedalje i junior B dobbeltsculler ( 16 – 18 år ). Sarah og Mette satte dermed en tyk streg under berettigelsen af landsholdsudtagelsen.
Også Julie Poulsen fra Odder Roklub leverede et flot resultat med en bronze medalje i A finalen for jun. A (18-21 år) og hendes lillesøster Marie vandt sit indledende heat i Junior C klassen og blev nummer 5 i finalen.
Flotte præstationer såvel af unge som erfarne roere fra Odder Roklub leveret på en indbydende og solbeskinnet Brabrand sø

By | 2017-04-11T22:58:21+01:00 september 13th, 2014|Uncategorized|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment