Odder Roklub får 100.000kr. af Odder Kommune

Odder Kommune har netop fornyet markedsføringsaftalen med Odder Roklub og støtter dermed op om klubbens bestræbelser på at sætte Odder på landkortet.  Mange tak for det.

Fornyelsen aftalen  er et dejligt skulderklap for os i Odder Roklub, fordi det betyder, at kommunen anerkender, at klubben  er med til at profilere Odder som en attraktiv idrætskommune, hvor man som ren amatørklub godt kan have en elite...endda en verdenselite.
I 2014 havde vi ikke mindre end seks landholdsroere (Juliane, Christina, Steffen, Mathias, Julie og Sarah) , og de fire førstnævnte har i de forgangne 5-15 år roet mange medaljer hjem til Odder fra World Cups, EM, VM.
Det er unikt for en så lille klub som vores.
Det unikke består i, at vi jo ikke primært en eliteklub,  men derimod en breddeklub, der forsøger og evner at give gode forhold for både elite, eliteudvikling og ungdomsroning,  kajakroning, inriggerroning og seniorer.
At det kan lykkes skyldes, at vi elsker roning i alle former ,og at vi står sammen om at få det til at ske. Lad os blive ved på den måde, og bede alle medlemmer om at  profilere og markedsføre os, som et godt sted at være, at træne, at opleve nature, at knytte venskaber og skabe resultater. Vi må være ambassadører for både vores sport, klub og kommunen.
Der skal også lyde en stor tak til vores lokale sponsorer. Uden dem og kommunen kunne vi ikke løfte opgaven.
En særlig tak til Kvickly Odder og direktør Arne Sørensen, der har fornyet sit hovedsponsorat for Odder Roklub i sidste måned.
Sammen er vi stærke og kan sætte Odder på landkortet, og gøre kommunen attraktiv .
By | 2015-05-20T14:43:04+01:00 maj 20th, 2015|Uncategorized|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment