Fjerdeplads til Odderroer til EM

 

Fjerdeplads til Odderroer til EM

Da den nye, danske landsholdsfirer turbospurtede over målstregen, måtte Julie Poulsen, Odder Roklub, og hendes tre makkere sande, at de var bare 0,5 sek, fra bronzemedalje

EM i roning i München var den danske firers første store internationale mesterskab. Mandskabskonstellationen er ny fra i år, og de fire roere har været meget spændte på at prøve kræfter med de store ronationer til EM.

“Vi mødte op med lysten til af fighte alle fire, og selvfølgelig ville vi gerne vinde eller tage medaljer. Vi er bare en ny båd stadigvæk, så ønsket var bare at gør alt og give alt, hvad vi havde i os, “ forklarer Julie Poulsen.

Selvom “De Danske Sweephearts” kun har roet sammen her i 2022, var det umuligt for tilskuere og tv-seerne at se, da båden skød ud af starten. Sweep er den engelske betegnelse for både, hvor roerne ror med én åre hver.

I båden sidder, foruden Julie Poulsen, Astrid Steensberg fra DSR, Frida Sanggaard fra Bagsværd og Marie Johannesen fra Roskilde. Et kompetent mandskab, der i sin landsholdsdebut vand sølv til World Cup i Poznan.

Pigerne vidste godt, at de burde kunne slå Holland og Polen til EM, men de vidste også, at Irland er regerende OL-mester, at Storbritannien har vundet to World Cups i år,  og at Rumænien altid er en joker i rosammenhæng.

 

En sindsoprivende spurt

Opfattelsen inden finalen var, at det formentlig Rumænerne og Holland, firkløveret skulle kæmpe om bronzemedaljerne med.

Det blev da også præcis, sådan løbet udviklede sig. Irland og Storbritannien lagde hurtigt afstand til de øvrige både, med Rumænien nogenlunde sikkert fast på tredjepladsen.

Da den danske båd skulle finde banetempoet frem til 1500-metermærket mistede den lidt drive, så Holland kunne lægge sig på fjerdepladsen foran Danmark.

 

I baghovedet på de danske roere var der heldigvis en viden fra indledende heat om, at de har en exceptionel stærk spurt. Den satte de ind på de sidste 500 meter. Her hentede de først Holland, og derefter gik de efter Rumænien og bronzen.

For hvert eneste tag rykkede Danmark ind på Rumænien. Det var neglebidende nervepirrende, og det så ud til at lykkes, men rumænerne genfandt lige så mange kræfter,  at de holdt Danmark et halvt sekund bag sig på målstregen.

Flot roning af Danmark og en stensikker fjerdeplads til de danske  debutanter. Det lover godt frem mod VM.

“Vi er stolte af vores finale idag. Vi er da lidt ærgerlige over, at vi ikke slog Rumænien, men det, vi tager med os, er at vores udviklingskurve er stejlere end de andre nationers. Vi tabte større til Rumænerne i Piedeluca tidligere i år, og har vi har også fået bøllebank af UK og Irland tidligere. Vi kom meget tættere på dem i dag,” forklarer Julie Poulsen..

“Nu har vi godt en måned til at blive endnu stærkere frem til VM sidst i september. Jeg tror på vores projekt og jeg kan mærke, at de andre piger også gør. Vi er fightere alle fire og vi lægger os ikke ned for nogen,” understreger Julie,

Julie Poulsen ror otterfinale

Den første opgave for mandskabet bliver dog søndagens otterfinale, hvor Odderroeren og hendes ro-kolleger skal ro med om EM-medaljer.  Selvom de danske kvinder og deres cox/styrmand ikke har trænet nær så meget otter, som de store ronationer, bliver det spændende at følge det spritnye danske roprojekt i EM-finalen.

I den sammenhæng er det værd  at nævne, at Julie Poulsen - efter fire år med collegeroning i USA - har valgt fortsat at stille op for Odder Roklub, selvom hun bor i København og har sin daglige træning i Danmarks Rocenter i Bagsværd. De øvrige roere stiller alle op for de store københavnske eller sjællandske roklubber, så Julie Poulsen er den eneste jyske repræsentant i båden.

Som et lille kuriosum kan nævnes, at Christine Cardel, der ror med i otteren, også begyndte sin rokarriere i Odder Roklub - her roede hun, frem til hun og familien flyttede til København.

By | 2022-08-13T22:03:11+01:00 august 13th, 2022|Aktivitet, Elite, Pressemeddelelse|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment