presse : Roerne fra Odder imponerer i Odense

Pressemeddelelse fra Odder Roklub d.30.05.2015:
Roerne fra Odder imponerer i Odense
Udendørssæsonen skudt i gang med 6 km i rusk og regn på Odense kanal
Traditionen tro er Odense langdistance roning startskuddet på udendørssæsonen i Danmark.
Med OL i Rio lige om hjørnet var hele den danske elite på plads, og det var flot og imponerende roning tilskuerne blev vidner til langs kanalen.
Odense Langdistance kaproning er noget specielt både fordi distancen er lang, 6 km mod normalt 2 km, der er ikke nogen letvægtsklasser og man prøver at sammenligne præstationerne i de enkelte bådklasser efter et indviklet pointsystem baseret på verdensrekordtider. Bådene starter med 15 sekunders mellemrum, de forventet hurtigste først.

Alle Odder Roklubs elite roere var på plads og imponerede med topresultater. Blandt de første på kanalen var Steffen Bonde i en pendant til Guldfireren, som var sygemeldt. Mandskabet i Steffens båd var sammensat af Danmarks rocenter og selv om Steffen er mest rutineret i at ro med to årer vandt båden sikkert både lørdag og søndag og må have givet træneren til Guldfireren noget at tænke på.

Odder var også med i næste fantom-firer, nemlig U23 dobbeltfireren, som fulgte Steffens båd helt til dørs. Det var Alex Berg fra Odder, der var trådt til efter sygemelding og han klarede det fantastisk. Alex kandiderer nu til et fast sæde i båden ved det kommende VM

Én der helt måtte klare sig selv på Odense kanal, var Mathias Larsen i singlesculler. Mathias fra Odder, er letvægtsroer og træner til dagligt i Odense og kender farvandet ud og ind. Den stærkt roende Mathias Larsen fik sølvmedalje begge dage foran alle de tunge singlescullere og lige efter OL guldvinderen Mads Rasmussen.

Apropos Mads Rasmussen, bekræftede hans hustru, Juliane Elander fra Odder, topformen ved sammen med sin makker Anne Lolk, at ro lige op med den tunge dobbeltsculler lørdag og vinde løbet søndag, hvor de tunge piger måtte udgå p.g.a. overbelastning. Juliane og Anne Lolk har vist konstant stigende formkurve, samtidig med at teknikken i deres splinternye fungerer perfekt. Der er ikke nogen ved siden af – de to piger er i deres livs form.
Næste opgave for OL dobbeltsculleren bliver EM i Poznan om et par uger.

Odder havde også to af de kommende stjerner med i Odense. Julie Poulsen fik henholdsvis en 4. og en 5. plads i dobbeltsculler med Astrid Bertelsen fra Århus og Sarah Moeslund fik en flot 5. plads begge dage medt sin makker Mette Køchs fra Århus

Det er imponerende at roerne fra Odder Roklub allerede er helt fremme i skoene, nu bliver det spændende og se hvad der sker når de skal ud at bide skeer med den internationale elite

Venlig hilsen Odder Roklub v/Peder Würgler Hansen

By | 2015-05-01T00:03:08+01:00 maj 1st, 2015|Pressemeddelelse|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment