Kære Rokammerater
Jeg tillader mig på inriggerbåden Odderens vegne, at invitere dig til en sammenkomst i weekenden 28 – 30 marts, hvor vi i fællesskab vil prøve få det gode skib tilbage til fordums storhed.
Odderren er klubbens mest velgående og stabile inrigger, som har tilbagelagt talrige ro-kilometer, alle inriggerroere har formentlig haft en eller mange ture med hende. Hun er blevet lidt slidt og rynket, så der skal mere end botox til.
Hvis du kan afse kortere eller længere tid i næste weekend enten fredag d.28 , lørd. D. 29. sønd. D. 30 eller alle 3 dage til at skille ad, slibe , renovere, lakere og samle den gamle dame , kan vi mødes på Rudehavvej 105, Rude Inventarsnedkeri v/ Henrik Ohlsen fredag kl.16.00 eller en af de andre dage i weekenden.
Tiderne og weekend-planen kan ses på Rokortet, hvor du også kan melde dig til.
Arbejdet kræver ingen håndværksmæssig erfaring men en del knofedt. Antallet af tommelfingre er uden betydning
Vi vil sørge for, at der er forsyninger til at holde blodsukker og kaffe-koncentrationen oppe.
Det plejer at være en hyggelig måde at mødes om et fælles projekt for en kær ven - Odderen
De bedste hilsner Peder Würgler Hansen , Odder Roklub
Leave A Comment
You must be logged in to post a comment.