DM Coastal 2020 2020-08-13T17:58:02+01:00

DM I COASTAL 2020 er  desvære aflyst pga coronasituationen.

I Odder Roklub har vi siden oktober forberedt os på og glædet os til at afholde DM sammen med Dansk Forening for Rosports Coastaludvalg.
Sådan skulle det desværre ikke være - et er med stor ærgrelse, at vi må aflyse eller rettere udsætte mesterskaberne til 2021 pga coronasituationen.

Pressemeddelelse fra Odder Roklub om aflysning af DM i coastalroning

 

DM i Coastalroning udsat til 2021

Efter grundige overvejelser og drøftelser er Odder Roklub og Dansk Forening for Rosports (DFfRs) coastaludvalg blevet enige om at aflyse årets DM-regatta i coastalroning den 5. september

 

”I lyset af den seneste udvikling af Covid-19 med markant stigning i antal smittede – ikke mindst i Østjylland – og myndighedernes skærpede meldinger og retningslinjer, finder vi det desværre nødvendigt at tage ansvaret på os og aflyse mesterskabet,” understreger Peter Froskov, fmd. DFfRs Coastaludvalg og regattachef Peter Poulsen, Odder Roklub.

 

DM i coastaroning skulle have fundet sted den 5. september i Trekantområdet ved Saksild Strand.

 

Aflysningen sker såvel for at undgå en unødig risiko for smittespredning, ved at bringe roere fra hele landet sammen, som af sportslige hensyn. DM-regattaen ville blive underlagt så væsentlige coronarestriktioner og så mange ændringer i afviklingen, at det uundgåeligt ville amputere den sportslige værdi af dette års DM og Danish Open.

 

”Vi er meget ærgerlige over at måtte aflyse, da rammerne for et fantastisk stævne var helt på plads. Vi ved jo også, at mange roere havde glædet sig til at konkurrere ved Saksild Strand. Forberedelserne går dog ikke til spilde, da vi og Odder Roklub inviterer til Danish Open Coastal Rowing/ DM i Coastal samme sted i september 2021,” forklarer Peter Froskov, DFfR.

 

Odder Roklub og DFfRs coastaludvalg har også fået opbakning til aflysningen fra roforbundets forretningsudvalg, og nu håber klubben på forståelse for aflysningen fra både tilmeldte deltagere og fra lokalområdet.

 

”Vi har meldt baggrunden for aflysningen ud til Odder Kommune, klubbens sponsorer og de mange frivillige hjælpere i dag, og de bakker heldigvis vores beslutning op.  Vi er privilegerede, at vi lever i et så positivt og støttende lokalsamfund. Det luner også at vide, at Odder Kommune og klubbens trofaste sponsorer er med igen til næste år, for det har været en lang og svær proces at aflyse. Vi havde set sådan frem til at afholde vores først DM og til at kunne vise toproning på Saksild Bugt,” forklarer Anette Lahn, Odder Roklub.

 

Viceborgmester Lone Jacobi, Odder Kommune, havde også glædet sig. Hun skulle have holdt åbningstalen til DM på Trekanten på Saksild Strand, og hun har følgende kommentar til aflysningen

”Jeg synes, at det godt at se den ansvarlighed, Odder Roklub udviser. Man har fulgt coronaudviklingen nøje, har taget bestik af situationen og har taget den eneste fornuftige beslutning: at aflyse.”

 

Tak for opbakningen til det nu aflyste/ udsatte DM i Coastalroning.

Vi har faktisk arbejdet benhårdt på at gøre dette -  Odder Roklubs først DM - til en succes, og selvfølgelig er vi triste over, at coronavirus har spændt ben for os. Vi følte dog, at det var vigtigere at tage ansvaret på os, end at udsætte roere, frivillige og lokalområdet for et øget smittetryk.
Vi har lært meget undervejs og den viden kan vi trække på, når vi skal afholde Dm til næste år.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores samarbejdspartnere og sponsorer, som heldigvis alle har lovet at bakke op om os igen til næste år.

Tak til Odder Kommune for at stille Trekanten til rådighed, og til politikerne og ansatte for støtte til mesterskabet.

Tak til vores trofaste, lokale sponsorer, som har støttet os i 2020:

De ville alle have været at finde på baggrundsplakaterne til medajleoverrækkelserne . Nu kommer de her i stedet.

Odder Kommune
Kvickly Odder, - klubbens hovedsponsor
EDC og Feriepartner- klubbens ungdomssponsor
Aros Revision
System TM
Nonbye A/S
Kølemanden
Montra Odder Parhotel
Restaurant Bondehuset
Odder El-service
Jutlander Bank
Aura (Coronapulje)

Tak til DFfRs coastaludvalg med Fmd Peter Froskov og Niels Iversen som vores faste ankermænd. Det har været et forbilledligt samarbejde og I har været gode læremestre.
.
Tak til Odder Roklubs bestyrelse for at bakke op om DM -udvalget.

Tak til de 33 medlemmer og forældre, der havde meldt sig som frivillige hjælpere til mesterskaberne, Det har været så dejligt , at t med så stor opbakning. Vi håber, at vi må trække på jeres hjælp igen til næste år.

Tak til de roere fra DK og Tyskland, der allerede havde meldt sig til mesterskaberne. Vi er kede af at måtte skuffe jer.

Tak til medlemmer og alle andre, som har tilkendegivet, at de synes, at vi har truffet den rigtige beslutning.

Hilsen fra DM -udvalget
Vi er klar til at tage en tørn igen til næste år, og gøre Coastal DM 2021 til en succes.