Træningslejr i Odder før hofbal

Deltagelse i 24-timers roning og lanciertræning. Det er den fysiske udfoldelse OL-roerne Juliane Elander og Anne Lolk har på programmet på lørdag.

Onsdag middag fik Odder Roklub en glædelig nyhed fra OL-træningslejren i Portugal, hvad angår 24-timers roningen i Kvickly , Odder i den kommende weekend.

Det har hele tiden været meningen, at Juliane Elander skulle komme og ro med en time lørdag formiddag, men nu har hun pludselig sin mand, OL guldvinder Mads, Rasmussen med. Ikke nok med det, hendes OL-makker i letvægtsdobbeltscullerne Anne Lolk og hendes mand ,Hans Sørensen, kommer også med. Han er også tidligere landsholdsroer.

Årsagen til at de kommer er helt speciel.

De skal en tur på Odder gymnasium og øve lancier med gymnasielærer Tove Thomasen og nogle gymnasielelever.

Til hofbal på tirsdag
På tirsdag er Juliane og Anne nemlig inviteret med ledsagere til hofbal hos dronning Margrethe på tirsdag. De indbudte er en vifte af kulturpersonligheder, og Juliane og Anne er ene om at repræsentere rosporten.

"Det er vi voldsomt beærede over, og vi glæder og meget," forklarer Juliane.

Inden de tog på træningslejr i Portugal, har pigerne derfor haft travlt med at få styr på kjoler og sko. Men hvad med lancieren?

Vigtigt at gøre sig umage
"Som med alt andet vi gør, fx vores roning, så er det vigtigt at gøre sig umage, og vi ønsker da også at møde velforberedte til hofbal, " fortæller Juliane Elander.
"Det er snart mange år siden, at nogen af os har danset lancier, så vi synes at måtte se at få opfrisket trinnene, og hvad var så mere nærliggende end at henvende sig til mit gamle gymnasium, hvor jeg lærte at danse lancier i sin tid," siger hun.
Hun fik først lokket de fire til at tage turen fra København til Odder fredag aften - et par timer efter, at de er landet i Danmark, og bagefter fik hun en aftale i stand med Odder Gymnasium.

De fire øver lancier i den lile gymnastiksal lørdag kl 8.30 og bagefter tager de i Kvickly og ror 24- timers. Herrrene skal deltage i et timerekordforsøg kl. 10 og elitedamerne skal ro kl 11.
Se det var en rigtig historie.

By | 2017-04-11T22:58:14+01:00 marts 11th, 2016|Aktivitet, Elite, Kalender, Pressemeddelelse|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment