Tørring – Klostermølle

Nu er der tilmelding til dét, som mange betegner som årets bedste tur: Tørring - Klostermølle.
Turen er i år lørdag, den 13. august.
Turen er kun for kajakker. Alle kan principielt deltage, men dog med skyldigt hensyn til turens længde, som er ca. 42 km.
Vi mødes i klubben kl. 07.00, pakker traileren og kører til Klostermølle, hvor vi placerer en bil. Herefter kører vi til Tørring, hvor vi går i vandet ved campingpladsen.
Vi ror ad Gudenåens første, smalle og snoede løb ca. 10 km. til Åle Teltplads, hvor turens første stop er.
Andet stop er Gudenå Camping ved Brædstrup, hvor vi spiser frokost. Tredie og sidste stop er ved Vestbirk Kraftstation. Vi er normalt tilbage i Klostermølle ved 17-18 tiden og lander almindeligvis i Saksild ved 20-tiden.
Medbring almindeligt ro-udstyr i forhold til vejrudsigten, skiftetøj og rigeligt med mad og drikke.
Turen koster kr. 150,- pr. deltager, som går til sejladstilladelsen. Den er påkrævet på denne del af Gudenåen. Dertil skal lægges kørepenge (kr. 50-100,-) og gæsteentre til Gudenå Camping (kr. 10,-)
Tilmelding på Rokort.

Vel mødt.

Torsten

By | 2016-07-28T11:02:48+01:00 juli 28th, 2016|Uncategorized|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment