Vejrguderne satte to Odderroere på prøve
To master roere fra Odder på dramatisk tur til VM i Boston
Boston, USA er byen, hvor de uofficielle verdensmesterskaber i i ergometerroning bliver afholdt hvert år ved en enorm indendørs regatta.
Odder Roklub har stolte traditioner ved dette stævne, hvor først Juliane Elander, siden Steffen Bonde og senest Mathias Larsen har fået overrakt ”guldhammeren”, som er det noget specielle trofæ, der markerer verdensmesterskabet.
I år havde to af Odder Roklubs trimmede masters valgt at tage turen ”over the pond” for at kæmpe om det gyldne værktøj. Det var Per Amby og Tage Staal, som begge for nogle uger siden blev Danske- og Europamestre.
Turen udviklede sig noget anderledes end forventet, da vejrguderne i USA havde skruet gevaldig op for vintervejret og sendt veritabel snestorm ind over New York, hvor de to roere fra Odder skulle mellemlande. Mere end 5000 fly blev aflyst og der var udkørselsforbud i 12 timer. Per Amby og Tage Staal måtte overnatte i lufthavnen på, hvad der måtte være af være af bænke og flade betongulve i stedet for de bløde hotelsenge der ventede i Boston.
Det lykkedes dog for begge roere at nå frem til Mesterskaberne i tide, og de klarede sig, forholdene og rejsen taget i betragtning, imponerende flot.
Tage Staal var tættest på ”hammeren” med en 2.plads i klassen 75+ i letvægt. Tage roede i et meget tæt løb med vinderen. De to roere skiftedes til at føre med et par meter, og løbet blev først afgjort i sidste rotag. Tage var kun 1/10 sek. fra førstepladsen.
Tage fortæller, at hvis han bare havde roet som til DM, havde trofæet været hans.
Per Amby blev en flot nummer 11 i det store og stærke felt i klassen 55-59 år.
Begge roere er vel hjemme i Odder og har gennemoptaget deres trofaste træning i klubhuset på rylevej i Saxild.
To Odder Roere udtaget til Senior Landsholdet.
Spændingen er udløst. Dansk forening for Rosport har udtaget de roere, der skal repræsentere Danmark i 2014. Blandt de udtagne roere er der hele to fra Odder Roklub, nemlig Steffen Bonde og Christina Pultz.
Forud er der gået en grundig vurdering under en træningslejr i Portugal for et par uger siden.
De deltagende roere blev testet i forskellige konstellationer og bådtyper, for at finde roerne med maximalt potentiale for sæsonen 2014.
Det er imponerende, at der er hele to roere med fra Odder Roklub i truppen. Steffen indgår i letvægt sculler gruppen sammen med Andrej Lawaetz fra Århus og verdensmesteren Henrik Stephansen.
Christina Pultz er udtaget til letvægts dame sculler gruppen sammen med sin makker fra sidste år, Helene Nygård og Aja Runge fra Roskilde.
Odder Roklub har endnu er kort til landsholdet næste år, da Juliane Elander sammen med sin makker i OL dobbeltsculleren Anne Lolk nu har genoptaget træningen efter de har begge har barslet med formentlig kommende elite piger, som ind til videre må ”ro” sammen i en Oddervogn .
pwh
Leave A Comment
You must be logged in to post a comment.