Pressemeddelelse fra Odder Roklub: Juliane Elander direkte i semifinalen ved EM i Poznan

Pressemeddelelse fra Odder Roklub:
Juliane Elander direkte i semifinalen ved EM i Poznan
Juliane Elander fra Odder Roklub og hendes makker i letvægtsdobbeltsculleren Anne Lolk, DSR vendte tilbage til den internationale arena med stor styrke
Juliane og Anne har ikke været i international konkurrence siden, de blev nummer 4 ved OL i London. Tiden er brugt til familieforøgelser og det sidste halve år intensiv rotræning med OL i Rio 2016 som det endelige mål.
Træningsresultaterne har været Strålende, og de to mødre synes at være i deres livs form. En test af mandskabet i konkurrence ved Copenhagen regatta blev forhindret af stormvejr og regn, så konkurrencen måtte aflyses.
Derfor har de to danske letvægtsroere set frem til EM i Poznan, som den første prøve på deres internationale kampform efter barselspausen.

Juliane Elander og Anne Lolk har i dag roet indledende heat ved EM. Løbet bekræfter, at pigerne har fundet formen, og teknikken er i orden. I et tæt race lagde den stærke tyske båd sig i spidsen med Juliane og Anne i hælene. Midtvejs i løbet overtog grækerne andenpladsen kortvarigt, men på de sidste 500 meter viste den danske båd sin spurtstyrke og kvalificerede sig direkte til semifinalen med en anden plads.

Juliane sagde efter løbet, at hun var meget tilfreds, men de to danske roere føler de har mere at byde på, og det skal vi få at se i semifinalerne.
Det glæder vi os til !!
Dejligt med en så fin start på EM fra de to OL kandidater, hvoraf den ene jo kommer fra Odder og Odder Roklub
Venlig hilsen Odder Roklub v / Peder Würgler Hansen

By | 2015-05-29T14:59:46+01:00 maj 29th, 2015|Pressemeddelelse|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment