Presse: Roklubben tog hul på 2015 med mange Jyske mesterskaber

Vinderne af juniorernes stafet

Trine Leitzke

Roklubbens medaljebehængte  deltagere v. JM

Odder Roklubs seniorstafet
Mange mesterskaber til Odder Roklub allerede i året første indendørsstævne
De Jyske mesterskaber i indendørsroning ligger altid i den første weekend i januar lige efter Julepausen. Julesulet lod ikke til at påvirke roerne fra Odder, som var mødt talstærkt frem på Tilst Gymnasium i denne weekend. Odder Roklub mødte med 17 roere i alderen fra 12 til 76 år.
Der blev lagt fint ”fra land” da Trine Leitzke på 12 år sikrede sig en bronzemedalje i roning over 4 min.. Denne præstation blev hurtigt fulgt op af Christine Cardel, som satte sig på sølvmedaljen i samme disciplin for 14 årige. Christine var få meter fra Guldmedalje.
I samme aldersklasse besatte roklubben 2., 3. og 4. pladsen i drengenes løb med henholdsvis Kristian Alrø, Johan Arentoft og Jonathan Lara.
I junior B rækken for 15 årige ror man ikke på tid, men tilbagelægger den klassiske distance på 2000 meter, det skulle Marie Poulsen for første gang i en konkurrence. Hun kom flot i mål som nummer 5 og i personlig rekord. På 8 min. 26. sek.
Stefan Lara vandt sølv i de 18 åriges løb, og derefter kom den første af klubbens landsholdsroere i kamp. Julie Poulsen vandt en sikker Guldmedalje i senior B og det samme gjorde Alex Berg i herrernes løb.
Steffen Bonde satte tingene endelig på plads i elite løbet, hvor han vandt guldmedalje og henviste sin makker i dobbeltsculleren Andrej Lawaetz fra Århus til anden pladsen med 10 sek.. Steffen har i forvejen stævnerekorden, sat for et par år siden.
De lidt ældre roere fik også metal med hjem. Per Amby vandt guld uden modstand i 60+ år. Og Tage Staal fik sølvmedalje kun slået af sin evige rival fra Fredericia Aage Petersen.
De afsluttende 4 mands stafet blev helt domineret af roerne fra Odder. Hos juniorerne vandt Odder Roklub både Guld og Sølv og hos seniorerne vandt et rent Odder-hold sølvmedalje, og der var deltagere fra Odder Roklub i både det hold, der fik en 4. og 5. plads
De to ungdomstrænere Michael Brandt og Charlotte Larsen udtrykte stor tilfredshed med præstationerne efter stævnet

Venlig hilsen Odder Roklub

Fotos vedhæftet Michael Brandt

By | 2017-04-11T22:58:21+01:00 januar 11th, 2015|Pressemeddelelse|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment