Presse : Juliane satte ny verdensrekord i Amsterdam

Juliane Elander efter verdensrekorden 2016

Juliane og Anne Lolk øverst på skamlen i Amsterdam
Juliane Elander fra Odder Roklub forbedrede sin egen verdensrekord i 6 km ergometerroning ved det store internationale ro-stævne Ergohead i Amsterdam.
Ergohead stævnet i Holland har været afholdt i 17 år og samler mere end 500 deltagere. De senere år har dansk letvægts-roning sat sit tydelige fingeraftryk på topresultaterne. Således er verdensrekorden, for både mænd og kvinder i letvægt på danske hænder ved Juliane Elander og Steffen Bonde (begge fra Odder Roklub)

Verdensrekorden
I år var Danmark igen stærkt repræsenteret med OL mandskabet fra kvindernes letvægtsdobbeltsculler nemlig Juliane Elander, Odder Roklub og Anne Lolk, DSR.
Det er en speciel disciplin at ro 6000 meter i stedet for de sædvanlige 2000. Det kræver stor styrke og udholdenhed og en høj smertetærskel, og det har de danske OL piger.
Det var Juliane, der som forventet kom bedst ud af det hårde race og sluttede efter de 6 km i ny verdensrekordtid på 21 min 58 sek., en forbedring på næsten 7 sekunder. Anne Lolk kom lige efter med en tid på 22 min. 14 sek.
Med den nye verdensrekord er Juliane den første kvindelige letvægtsroer under 22 min på 6 km.
Med verdensrekorden følger en check på 1000 euro, det varmer i en sport uden store pengepræmier

”Super-moms”
Juliane og Anne Lolk er inde i en fantastisk udvikling her i OL året. De to ro-mødre er i bedre form end nogensinde og klarede for nylig en ergometertest med bravour, Juliane sågar i ny personlig rekordtid på 2000 m.
Det fik træner Richardson til at udbryde: ”Juliane er som god vin, hun bliver bedre og bedre for hvert år”.
De flotte resultater lover godt for 2016 – ”Hvad kan det ikke blive til” udtalte Juliane glad og spagfærdigt efter Verdensrekorden.

Venlig hilsen Odder Roklub v/ Peder Würgler Hansen

By | 2017-04-11T22:58:17+01:00 januar 24th, 2016|Pressemeddelelse|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment