Påsketur på Silkeborgsøerne

Årets første fællestur går til Silkeborg! Mandag d. 21. april, 2. påskedag, mødes vi kl. 8.30 i roklubben og kører sammen til Silkeborg. Jeg har reserveret 2 inriggere, så det skulle kun blive nødvendigt at tage kajakker med. Vi ror en tur efter vejr, vind og evner. Alle kan være med på denne tur. Husk en stor madpakke, drikkevarer og kontanter til fælleskørsel (nok i omegnen af 150 kr). Det vil være dejligt, hvis nogen vil bage. Skriv evt. i bemærkningsfeltet på rokortet, om du vil tage kage med. Tilmelding på rokort.dk senest søndag d. 13. april, bemærk tidlig tilmeldingsfrist pga. påsken.

Jeg har hørt, at i dag d. 30. marts er bøgen allerede sprunget ud på Fyn, så til påske er træerne sprunget ud ved Silkeborg, og det bliver så flot.

Vel mødt!

Kh Anne tlf. 20309540

By | 2014-03-30T14:13:17+01:00 marts 30th, 2014|Aktivitet|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment