I Odder Roklub benytter man ovenstående som hashtag, fordi både roere og kajakroere er lavet af et ganske særligt stof. Det skal man nemlig være for at gå på vandet med bådene direkte fra strandbredden i Saksild året rundt – uden bro eller beskyttende havn.
I denne weekend, havde klubbens sine fire nye coastalbåde på vandet for første gang, sammen med syv lånebåde fra roklubberne i Horsens og Århus. Årsagen var at Dansk Forening for Rosports (DFfR) instruktører holdt kursus for klubbens instruktører og hjælpeinstruktører. Kurset var en del af den donation fra NordeaFonden, Odder Roklub fik bevilget sidste år – præcis som bådene er. Projektet hedder Høj Puls og Store Bølge.
14 dedikerede instruktører og kommende hjælpeinstruktører stillede uden tøven op til kurset, selvom vejret var slået om fra sommer- til vintertemperatur. Når man pakker både af trailerne fredag i snevejr, så er grunden lagt til en ekstraordinær weekend, men det lykkedes dog både at få lidt opholdsvejr og at få en første rotur i de nye både, da solen og regnbuen kom frem fredag aften.
Lørdag var vinden i nord, og det var rent ud sagt pivkoldt med en frisk vind og store bølger, men roerne lærte alligevel at tackle de to årer i løbet af dagen. Ind i mellem var fingre og fødder dog så bundfrosne, at der var brug for at trække indendørs for at få varmen og få fyldt teori på.
Søndag blev til gengæld en flot dag, med næsten fladt vand, så der var mulighed for at øve roteknikken. Vandtemperaturen var lige omkring de 10 grader, men da DFfR’s instruktører foreslog, at roerne skulle hoppe i vandet for at vise, at de kunne komme op i båden igen ved egen hjælp, var der straks en flok, der sagde ja tak og selvfølgelig. Om det var det sejheden eller risikoen for at blive for kold, der gjorde det, vides ikke, men én, to vips, var roerne tilbage i bådene igen.
Faktisk syntes klubbens instruktører og hjælpeinstruktører, at det var sjovt, udfordrende og lærerigt kursus.
Nu skal de bare havde nogle ekstra coastal-kilometre sat ind på erfaringskontoen, og så er de klar til at tage fat på næste opgave: At lære klubbens medlemmer at ro coastal, så der kan komme nyt liv på vandet ved Saksild Strand. Når det er på plads, åbnes der for tilgang af nye medlemmer, der har lyst til at prøve kræfter med adventureroning.
Faktaboks
Coastalbådene er den nyest bådtype inden for roning. De er stabile og sjove og kan ros på såvel fladt vand som i skumsprøjt. Coastalbådene er opfundet ved atlantkysten i Frankrig og erfarne roere kan ro dem i alvorlige bølger. Faktisk kan man surfe på bølgerne og skyde en så gevaldig fart, at det kan give et adrenalinkick. Derfor er coastal, roningens svar på mountainbikes og kitesurfing.
Leave A Comment
You must be logged in to post a comment.