Underviser Torsten Traberg
Har du ikke korttursstyrmandskurset, så skynd dig at sætte kryds i kalenderen og meld dig til på rokort
Kurset er både for roere og kajakroere, og det giver dig de fornødne kundskaber til at kunne færdes sikkert på vandet og også til at kunne tage ansvar for andre medlemmer.
Lige i øjeblikket mangler vi især korttursstyrmænd til inrigger og coastal, men for kajakroere er det også en klar fordel at have kurset. Uden kursus kan du fx ikke opnå kajaklangtursret, eller blive langtursstyrmand, så du kan ro uden for det daglige rofarvand.
Jo flere styrmænd vi har i klubben, jo smidigere og mere fleksibelt kan både daglige roning afvikles, og vi kan også bedre hjælpes ad med at give nye roere de kilometer, de har brug for, så de kan blive frigivet.
I bestyrelsen arbejder vi i øjeblikket på et nyt roreglement, og selvom det ikke er helt færdigt endnu, så er vi enige om, at vi gerne vil opfordre alle medlemmer til at tage klubbens korttursstyrmandskursus.
Dansk Forening for Rosport har i vinter udgivet et nyt undervisnings materiale, som vi bruger på kurset.
På kurset vil du bl.a. om
- Medlemmernes rettigheder og ansvar
- Klubbens reglement
- Redningsmidler
- Dagligt rofarvand
- Søsikkerhed
- Søvejsregler
- Vigeregler
- Og meget, meget mere, som er relevant for alle roere uanset bådtype.
Ps. Der afholdes normalt kun ét kursus om året, men da der var sket en fejl på rokort i foråret troede mange tilmeldte at kurset var aflyst. Så meld dig nu
Venlig hilsen bestyrelsen
Leave A Comment
You must be logged in to post a comment.