Odderroeren ror for UCF (University of Central Florida) på universitets stærkeste otter, kaldet Varsity Eight, og hun og UCF Rowing har lige genvundet American Athletic Conference Rowing Champignonship for femte år i træk - i daglig tale kaldet Conference. Det var tredje gang, Julie Poulsen var med til at sikre sejren.
”Vi havde et godt løb. Selvom vi ikke vandt vores løb, så fik vi den andenplads, der var brug for, så vi er glade. Conference er jo en team effort, hvor vi samler point ind, og vi vandt som et universitetshold, og det er det, der betyder noget. Det er super fedt og unikt at opleve det team spirit, vi har,” forklarer Julie Poulsen.
Universtitsroningen i USA baserer sig på en samlet hold-præstation, hvor hvert universitetshold stiller med tre ottere med styrmand og tre firere til hvert eneste opgør i løbet af sæsonen. Det er storskalaroning, som vi slet, slet ikke kender til i Danmark.
American Athletic Conference Rowing Champignonships, finder sted på US Rowing National High Performance Center i Oklahoma, men i finalen er det kun tre mandskaber fra hvert universitet, der tæller med: De to stærkeste ottere og den stærkeste firer fra hvert Universitet. Modstanderne var Universitetsmandskaber fra Dallas, Tulsa, Philadelphia, San Diego, Conneticut og Norfolk.
Tornadoer og vildt vejr
Det amerikanske mesterskab er det foreløbige klimaks for 2019, som har været et meget turbulent roår, fortæller Julie fra Oklahoma.
“Vi har haft en vild rosæson, hvor vi er blevet udfordret en del af vejrguderne med tornadoer og vildt vejr til hver eneste regatta. Det har betydet, at vi hele sæsonen har stået stand-by i weekenderne uden at vide, hvornår og om vi kunne ro.
Selv til vores Conference her i weekenden blev vi noget overraskede, da vi blev fortalt – torsdag, da vi fløj ind til Oklahoma - at vi skulle ro Conference fredag formiddag pga. af truende uvejr. Ikke søndag som det var planlagt.
Heldigvis har vores hektiske sæson, forberedt os til at være på toppen og klar til at ro, hvornår som helst. Selve Conferencefinalen var også et rod, og vi blev hevet ind fra vandet tre gange, før det blev muligt for os endelig at ro vores løb pga. en drivende bro midt i banen, ødelagte både osv.”
Det var nervepirrende, for inden Julies båd kom i kamp, havde UCF’s 2. Varsity Eight vundet, og det havde Varsity Four også, så kravet til Julies båd var mindst en andenplads, hvis de skulle genvinde mesterskabet, og det lykkedes. UCF klemte sig lige ind foran SMU Dallas.
Efterfølgende blev Julie også udtaget til dette års Conference all-star team. Næste mål for Julie og UCF er De amerikanske Universitetsmesterskaber.
I USA er man gode til at fejre store sejre. Prøv bare at se den glade fejring af UCF's femte conference i træk på Instagram herunder.
https://www.instagram.com/p/Bxk0jUPl590/?igshid=13v360kd73uhr
We hav recieved these Pics from UCF. Than You Conny for sharing them with us.
Leave A Comment
You must be logged in to post a comment.