Invitation 24-timers roningen finder sted fredag den 31. januar kl. 15 til lørdag den 1. februar kl.15 i Kvickly, Odder

Kære medlem!

Denne invitation gælder alle medlemmer!

Årets 24-timers roningen finder sted fredag den 31. januar kl. 15 til lørdag den 1. februar kl.15 i Kvickly, Odder

Hvorfor ror vi?

Ved den årlige 24-timers roning bemander vi et ergometer i 24 timer for at tjene penge til klubben. Ved hjælp af klubbens trofaste sponsorer kan vi ro mange sponsorkroner til klubkassen fra devisen: "Mange bække små, gør en stor å."

Vi har en sponsorgruppe, som går i marken for at skaffe penge. Vi har tre måder folk kan støtte os på. Enten ved at give 1.-2. eller flere kroner pr. roet km, ved at give et på forhånd aftalt beløb eller ved at købe en hel sponsortime– typisk når eliten ror. Prisen for et timesponsorat  er 5000 kr.

Uden indtjeningen 24-timers roningen ville Odder Roklub ikke have haft råd til en kajaktrailer, nye kajakker, fiberårer til inriggerne, en flagstang, brugte både til u-roerne og egenbetalingen til solcellerne - for blot at nævne nogle af de sidste nye investeringer.

Kort sagt kommer pengene fra 24-timers roningen alle medlemmer til gode, og oven i det er det smaddersjovt ro med, når unge og gamle trækker på samme hammel… eller rettere i samme romaskineJ

Som sædvanlig til 24-timers vil Kvickly være vært for os og sørge for, at der er mad og drikke til alle, mens vi ror, og faktisk er det hyggeligt at være gæst i Kvickly både i åbningstiden og ikke mindst, når nattemørket sænker sig omkring hylder og frysediske.

Hvem har vi brug for?

Erfaringen viser, at vi kun kan bemande ergometret, hvis alle klubbens aktive medlemmer ror med, og hvis vi supplerer med "gamle" medlemmer, klubbens eliteroere og deres landsholds- eller rokammerater.  I år har vi desuden spurgt løbeklubben, om dens medlemmer har lyst at bidrage med deres kræfter, lige som forældre og kolleger og gamle medlemmer er inviteret.

Er du medlem, fx kajakroer, og ikke vant til at ro ergometer, eller er du hjælperoer uden roerfaring, så er du velkommen til at deltage i fortræningen til 24- timers roningen. Det samme gælder gamle medlemmer og medlemmer, som ikke lige er i 24-timers form eller som ønsker at lære at bytte hurtigt plads med næste roer.

Vi håber, at du og mange andre vil komme og hjælpe med at ro penge hjem til klubben.

Hvor kan vi lære at ro ergometer?

Fortræning til 24-timers roning i januar.  Første gang mandag den 6. jan i klubhuset Rylevej 85A

Mandag kl. 19-20.30: Torsten

Tirsdag kl. 19-20.30: Anette

Onsdag kl. 19-20.30 Torsten (dog ikke 8. og 15. jan, pga. medlemsmøde og bestyrelsesmøde.)

Torsdag kl. 19-20.30: Dennis (dog ikke den 30. jan, hvor vi gør klar i Kvickly i stedet.)


Hvor meget skal jeg ro?

For de nye medlemmer og kajakroere, som ikke har været med før, vil vi understrege, at alle kan ro med.

Hver time besættes med et hold bestående af 6-8 roere, og der er mange måder at fordele tiden på. De unge ror typisk med 15 sekunders roning og flyvende skift, men motionisterne ror 1 til 2 minutter ad gangen, inden de skifter.

Hvert hold aftaler, hvilken måde, de vil ro på, inden de begynder at ro. Sidste år fungerede det ganske godt, og alle fik, så vidt vi ved, en god oplevelse ud af eventen.

Vi vil gerne understrege, at der ikke er noget "flovt" og motionsagtigt ved at ro i et moderat tempo nogle minutter ad gangen. Det har landsholdspigerne også gjort tidligere på ordre fra deres trænerJ

Hovedsagen er, at du bidrager med dine kræfter og dit engagement, og så skaffer Dennis, Inger L , Anne H og Anette sponsorpenge, så det er en solid indtægt, du kan være med til at ro hjem til klubben.

På tilmeldingsplanen fremgår det, hvilke grupper af roere, der skal ro hvornår: motionister, sportsroere, elite, talenter, og ungdomsroere. Typisk ror motionisterne med på 1-3 hold i løbet af et døgn med én eller flere timers times pause imellem, mens uroerne og eliten og de seje "nat"mænd og -koner ror mange timer i løbet af døgnet.

Progammet og onlinetilmeldingen ligger på hjemmsiden i Rokortets aktiviteter, (klik her http://www.rokort.dk/ og login med din email adresse og dit password) og der er også dér, du skal tilmelde dig. Ved problemer med at logge på så  bed  barbara@lees.dk, om råd, og så vil hun svare så hurtigt hun kan - eller ring til hende på 2623 7326

Sponsorhunting

Kunne du tænke dig at hjælpe med at skaffe sponsorer til 24-timers roningen, så kontakt Anette på 8654 3453 eller 2945 5422.

En anden ting er, at vi godt kan bruge flere gode idéer til sponsorer. Tror du, at din håndværker, revisor, frisør eller din arbejdsplads vil støtte vores klubarbejde, så prøv at spørge, og er de positive, så ring til Anette på 2945 5422 eller mail mail@anettelahn.dk, så skal sponsorgruppen nok tage kontakt til dem.

Det foreløbige program for 24-timers:

Fredag kl.15-16:: Uroere og gamle uroere. Max 8 deltagere

Fredag kl. 16-17: Uroere og gamle uroere. Max 8 deltagere

Fredag kl.17-18: Uroere og gamle roere. Max 8 deltagere

Fredag kl.18-19 Uroere og gamle roere. Max 8 deltagere

Fredag kl.19-20: Eliteroere – specificeres i uge 3. Max 8 deltagere

Fredag kl. 20-21: Motionsroere. Max 6 deltagere

Fredag kl. 21-22: Motionsroere. Max 6 deltagere

Fredag kl. 22-23: Motionsroere. Max 6 deltagere

Fredag kl. 23-24: Motionsroere og evt. hjælpere udefra.  Max 6. deltagere

Lørdag kl. 00-01: Natmænd og natkoner og uroere – Specificeres i uge 3

Lørdag kl. 01-02: Natmænd og natkoner og uroere – Specificeres i uge 3

Lørdag kl. 02-03: Natmænd og natkoner og uroere – Specificeres i uge 3

Lørdag kl. 03-04: Natmænd og natkoner og uroere – Specificeres i uge 3

Lørdag kl. 04-05: Natmænd og natkoner og uroere – Specificeres i uge 3

Lørdag kl. 05-06: Natmænd og natkoner og uroere – Specificeres i uge 3

Lørdag kl. 06-07: Natmænd og natkoner og uroere – Specificeres i uge 3

Lørdag kl. 07-08 Motionister og evt. hjælpere udefra. Max 6 deltagere

Lørdag kl. 08-09 Motionister og evt. hjælpere udefra. Max 6 deltagere

Lørdag kl. 09-10 Familieroning Max 12 deltagere

Lørdag kl. 10-11 Elite – Specificeres i uge 3. Max 8 deltagere

Lørdag kl. 11-12 Elite – Specificeres i uge 3. Max 8 deltagere

Lørdag kl. 12-13 Elite – Specificeres i uge 3. Max 8 deltagere

Lørdag kl.13-14 Elite– Specificeres i uge 3. Max 8 deltagere

Lørdag kl. 14-15 Uroere og elite. Max 24 deltagere

 

Revideret udgave følger i uge 3.

Venlig hilsen 24-timers gruppen v / Anette

24-timers gruppen

Tovholder på eventen: Anette 2945 5422

Sponsorgruppe: Anette 2945 5422, Dennis, Inger L, Peder, Anne Hels

Teknisk og praktisk afvikling: Torsten 2281 3682, Michael B, Dennis 2538 5404,

Presse: Peder 2230 4770

Rekruttering: Charlotte 6136 9904 og Michael  5122 0467

Danmarks Rocenter: Anette

RCA: Michael og Charlotte

RCO: Michael og Charlotte

Løbeklubben: Torsten 2281 3682

Tirsdagsklubben: Inger Lise 6172 8177

Kajakroere: Leif Tarp, Anne H els 2047 2205

Inriggerroere: Marianne 5133 4091

Gamle inrigger-roere: Anette 2945 5422

Gamle uroere: Charlotte og Michael /Anders Leitzke

By | 2014-01-05T19:38:00+01:00 januar 5th, 2014|Aktivitet|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment