Indkaldelse til ordinær generalforsamling samt nyheder

NYHEDSBREV M/  INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

Kære medlem

Odder Roklub indkalder hermed til ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne

 

Søndag den 13. juni kl. 15, i klubhuset, Rylevej 85A, 8300 Odder

 

Samtlige medlemmer af den nuværende bestyrelse er jf. vedtægterne på valg:

Formand Michael Brandt – genopstiller ikke

Kasserer Torsten Traberg – genopstiller til bestyrelsen

Næstformand Anne Hels – genopstiller til bestyrelsen

Peter Poulsen – genopstiller til bestyrelsen

Lise Illum – genopstiller til bestyrelsen

Linda Krüger – genopstiller til bestyrelsen

Anette Lahn Hansen – genopstiller til bestyrelsen

Peter Leerhøy – genopstiller til bestyrelsen

Juliane Elander – genopstiller ikke

Suppleanter:

Inger Lise Rasmussen – genopstiller

 

På generalforsamlingen har den nuværende bestyrelse et ønske om nogle små vedtægtsændringer,  forslaget kan du se her:  Vedtaegter-for-Odder-Roklub-2021 version 2

Evt. forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde i skriftlig form senest 7 dage før generalforsamlingen.

Vi gør opmærksom på, at forsamlingsloftet er 50 personer, og at generalforsamlingen i år afholdes som et siddende arrangement uden servering, så vi kan overholde afstandskrav mv.

Vi glæder os til at se dig og håber, at du kommer både til arbejdsdagen (se længere nede i teksten)) og til generalforsamlingen, så vi kan få genetableret klubfællesskabet.

 

GLÆDELIGT NYT – VI MÅ NU ÅBNE ENDNU MERE OP

Mens vi afholdt det seneste bestyrelsesmøde og sad og ærgrede os over ikke at kunne lukke noget mere op, var der pludselig mail fra Odder Kommune om, at vi nu måtte åbne for alle lokaler samt give mulighed for at bade. (Det eneste, vi ikke lukker op, er saunaen, da der stadig er krav om 4 kvm. pr. person.)

For at træne INDENDØRS skal alle, fra 18 år og op, stadig medbringe gyldigt Coronapas og ID, og klubben er forpligtet til at gennemføre en daglig stikprøvekontrol på alle, der træner indendørs på det pågældende tidspunkt.

De krav, vi har til dig som medlem, er, at du holder afstand, tager hensyn og er med til at sikre, at der ikke er flere til stede i hvert enkelt lokale, end vi har angivet på dørene. Du skal også følge klubbens øvrige anvisninger.

Ellers er vi heldigvis ved at være tilbage til normale tilstande for træning både udendørs og indendørs, og det glæder vi os over. Det håber vi også, at du gør.

Det lempede restriktioner gør det også muligt for os at afholde:

ARBEJDSDAG – UDENDØRS

Søndag den 13. juni kl. 12-14.45

 Sidste år havde vi ikke mulighed for at afholde en arbejdsdag, hvor vi fik styr på alt det udenoms, der også hører til roklubben. Derfor har vi en del hængepartier, og vi håber at se en flok arbejdsivrige roere/kajakroere/uroere á la før-Coronatid.

Eneste Corona-hink: I år må du selv tage en evt. madpakke med.

Du kan tilmelde dig til arbejdsdagen på Rokort.

Evt. spørgsmål eller kommentarer til denne indkaldelse/ dette nyhedsbrev beder vi dig ringe til os om.

 

Venlig hilsen bestyrelsen, Odder Roklub 

 

By | 2021-05-28T16:50:17+01:00 maj 28th, 2021|Aktivitet, Medlemmer|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment