På fredag er der Odder Galla i Spektrum kl 18 og ved den lejlighed har vi ikke mindre end 13 roere, der skal hyldes for deres resultater i det seneste år. Det er unikt for en lille klub som vores.
Til den lejlighed kommer vores fem landsholdsroere hjem fra København og Odense, og de giver os endelig en mulighed for at fejre Mathias Larsens VM- bronzemedalje og den femteplads Juliane Elander fik til VM, og som gav hende en OL- billet til Rio.
Derfor holder vi en lille uformel hyldestkomsammen fredag 18 sep kl. 17- 17.30 i klubben.
Alle er velkomne, og klubben giver et lille glas...vi håber, at rigtigt mange vil komme og hilse på og hylde dem.
Det er også værd at hæve glasset for Alex Bergs første år på U-23 landsholdet. Desværre kan Christina Pultz og Steffen Bonde ikke nå hjem førend til selv gallaen.
Sponsortøj
Med sig i klubben har Juliane det nye sponsortøj til uroerne og eliten fra Athletes Own.
Det er EDC, Ejendomscenteret A/S - Odder- Beder og Ferieparter Odder-Juelsminde, der er tøjsponsor for uroerne i fire år -, og Kvickly er som hovedsponsor selvfølgelig også med på eliteroeres tøj.
Det er første gang, at Odder Roklub har en tøjsponsor, og vi er meget taknemmelige for at det nu ikke længere kun er en rotrikot, der udgør den fælles påklædning. Vi glæder os til at vise tøjet frem.
Vel mødt
Eliteudvalget og bestyrelsen
Leave A Comment
You must be logged in to post a comment.