Fornem roning til Copenhagen Regatta – lørdag

På forhånd havde Odder Roklubs landsholdsroere spurgt selv, om hvordan formen mon var til årets første 2000 m. ræs, som skulle foregå ned over robanen på Bagsværd Sø med deltagelsen af hele den hjemlige elite og alle de nye talenter.
Formen var god, skulle det vise sig.

Juliane Elander, Odder Roklub stillede op i landsholdet dobbeltfirer, og selvom det er en letvægtsbåd hun sidder på, havde båden igen som helst problemer med at vinde guld i dagens finale i den åbne klasse. Med i båden var Mathilde Persson fra Bagsværd Roklub, Aja Runge fra Roskilde Roklub og Trine Toft fra Hadsund Roklub.

Steffen Bonde roede i den nye tunge firer fra Danmarks Rocenter, og også den båd var suveræn guldvinder. Det fortæller Odder Roklub glad og gerne, selvom Steffen har orlov fra Odder Roklub her i sommer og stiller op for KR. Det vigtigste er nemlig, at formen er der til World Cup i Beograd den første weekend i juni.

Christina Pultz er godt i gang med at cementere sit come back i eliteroningen. I Bagsværd stillede hun oppe i den åbne vægtklasse – det var nemlig den eneste klasse, der var i singlesculler. Det er altid en udfordring, for en letvægtsroer, og i sit indledende heat måtte hun derfor se sig slået af den tidligere OL-sølvvinder Fie Udbye, som er tung roer. Christina kom i mål på en suveræn andenplads og var dermed finaleklar.
I finalen var hun oppe mod Fie Udby igen og også en anden tung roer, den tidligere OL-deltager Mette Dyrlund. Dem vidste hun godt, at hun ikke kunne ro om kap med, så hendes fokus lå på at se, om hun kunne slå Iben Østergaard, som ror landsholdets singlesculler i øjeblikket. I indledende heat var Christinas tid nemlig ret lig med Bagsværdroerens, men i finalen, måtte hun se sig slået.
Samlet blev det en flot, flot 4. plads af Christina Pultz, som i øjeblikket træner uden for Danmarks Rocenters regi med fantastisk og frivillig hjælp af træner Jesper Krogh. Godt arbejde begge to 🙂

Til Copenhagen Regatta havde Odder Roklub to talentfulde ungdomsroere med i U-17. Pi Goslar og Trine Leitzke stillede først op i dobbeltsculler, hvor de blev nr. 3, og senere på dagen roede de dobbeltfirer sammen med Maja Klitgaard og Olivia Sandvei fra Silkeborg Roklub, og her vandt de sølv efter flot roning. Det tegner godt for den østjyske båd.
Til de store nationale regattaer, hold Odder Roklub også altid øje på, hvordan det går de andre eliteroere, der har trådt deres romæssige barnesko i Odder Roklub.

Mathias Larsen, som sidste år skiftede til Bagsværd Roklub efter at have vundet VM bronze for sin gamle klub, blev nr. 3 i singlesculler i den åbne klasse i dag efter to tunge roere.
Olivia Meinert Cardell, som nåede at blive Europamester i Slide for Odder Roklub, flyttede for et par år siden til København med familien, og i dag vandt hun Copenhagen Regatta i dobbeltsculler.

Vel roet af klubbens elite, de spirende talenter og vores tidligere roere.

Recent Posts

Leave a Comment