Odder Roklub får bevilling fra odder Kommune

..OK_byvaaben_RGB (1)

Der er nogle dage, der er sjovere og mere positive end andre, når man er frivillig i en idrætsklub.

Tag nu i tirsdasg, hvor Odder Roklub kan se i referatet fra Økonomi-og Erhvervsudvalgets møde, at Odder Kommune har bevilget klubben 75.000 kr. fra Puljen for vækst og udvikling.

Det er da lige til at blive kisteglad af – og lettere euforisk over.

Vækstpuljen er bl.a. tænkt anvendt til at finansiere sponsorater med flere af de sportslige fyrtårne i lokalområdet, der kan medvirke til at markedsføre og profilere Odder Kommune, som et godt sted at bo og arbejde.

I Odder Roklub er vi meget taknemmelige for bevillingen, ligesom vi er stolte over den tillid, Odder Kommune viser klubben ved at støtte os.

Bevillingen betyder, at vi kan fortsætte elitearbejdet og talentudviklingen og være sportsligt fyrtårn i resten af 2018, og blive ved med at sende vores eliteroere, Juliane Elander, Christina Pultz, Julie Poulsen og Steffen Bonde (som godt nok har orlov fra klubben ½ år), ud i verden og kæmpe om medaljer til fx. internationale regattaer, World Cups og VM

Samtidig har vi mulighed for at støtte vores unge talenter med at udvikle sig i samarbejde med rosportens kraftcentre og naboklubberne.

Vi vil gøre vores bedste for at sætte Odder Kommune på landkortet som tak for opbakningen.

Tusind tak fra Elite- og Sponsorudvalget, Odder Roklub

Recent Posts

Leave a Comment