Odder Roklubs eliteroere ror verden tynd

Mens Odder Roklubs hjemlige roere høstede medaljer til De Åbne Fynske Mesterskaber, sejrede Odderroeren Julie Poulsen i USA, og Steffen Bonde og Juliane Elander tog på landsholdstræningslejr i Portugal

Julie Poulsen og hendes universitetshold fra University of Central Florida har været i ilden for første gang i år. Hjemme på Lake Pickett havde de besøg af tre andre universiteter: UConn, Jacksonville
og Nova Southeastern .
Som universitetets bedste roere, sidder Julie som sidste år. på universitets bedste otter – i daglig tale kaldet Varsity Eight – og mandskabet vandt en stensikker sejr, der lover godt for denne sæson.
Julie træner i USA på et sports Scholarship og slutter sig i sommerferien til den danske U-23 landsholdstrup med det mål at komme med til VM igen i år.

 Fireren er finaleklar foto Reiner Modest for Danish Women RowingJulie på UCFDen seje danske otter fra VM blev nr 5. Julie er nr 3 med front mod kameraet.

Steffen igennem nåleøjet

På Bagsværd Sø, hvor landsholdet normalt træner, er der ikke ideelle forhold for de danske landsholdsroere på denne årstid og efter en vinter med næsten udelukkende svedig ergometertræning er marts måned ensbetydende med træningslejr i Aviz i Portugal.

For Steffen Bonde er turen til Portugal, en god nyhed.  På baggrund af det niveau, roerne har vist igennem efteråret og vinteren i ergometer, såvel som på vandet i forskellige bådtyper, har cheftræner Brian Richardson og assistenttræner Jens Vilhelmsen netop udvalgt følgende roere til at fortsætte i DRC i herrernes tunge gruppe:

Frank Steffensen (DSR), Tøger Berg Rasmussen (DSR), Sverri Sandberg Nielsen (DSR), Lars Fjord Garvey (DSR), Tobias Kempf (DSR), Nils-Loui Lam (KVIK), Steffen Bonde Jensen (Odder), Nick H. Larsen (Odense), Joachim Sutton (Roskilde), Bastian Secher (Roskilde).

Det betyder, at Steffen stadig har en reel mulighed for at ro sig til en fast plads på den tunge firer, der har retning mod OL i Tokyo i 2020.

 

Steffen og Juliane viser muskler 1 Aviz marts 2017

Juliane med i den lette fem-mands trup

For Odderroeren Juliane Elander, er Portugal et hjem uden for hjemmet, så mange gange har hun været på landsholdstræningslejr dér, og hun glæder sig til at få føling med vandet igen.

I øjeblikket er de fem roere i letvægtstruppen,  og målet er at skabe den bedste mulige letvægtsdobbeltsculler frem mod Ol i Tokyo i 2018. Landstrænerens målsætning lige nu, at få alle pigerne roet bedst muligt sammen i løbet af 2018. Derfor skal der ikke ros OL-disciplinen dobbeltsculler i år, i stedet skal pigerne ro dobbelt-firer og til det formål har Danmarks Rocenter indkøbt en lækker ny båd.

“Med det set up, får landstræneren de bedste muligheder for at udvælge det bedste dobbeltscullermandskab frem mod OL,” forklarer Juliane Elander.

I Portugal ror pigerne i første omgang internt om pladserne til årets World Cups og evt EM.

I øjeblikket er Juliane den der stroker båden (dikterer rytmen) og efter hende sidder Mathilde Persson (Bagsværd) og Aya Runge Holmegaard (Roskilde) mens Ida Østergaaard (Holstebro)og Trine toft Andersen (Hadsund)  skiftevis sidder i spidsen af båden. Den af pigerne, der ikke får en fast plads på dobbeltfireren skal ro landsholdets singlesculler i år.

 

Recent Posts

Leave a Comment