Kajaktur Tørring – Klostermølle

Nu starter tilmeldingen til dén tur, som mange betragter som årets bedste: Tørring – Klostermølle.
Der er tale om en ren kajaktur på 42 km gennem noget af den smukkeste natur, som Danmark kan opvise. Ruten går ad Gudenåen helt fra dens udspring i Tørring, via snoede og stærkt varierede vandløb ned til Klostermølle på kanten af Mossø og er – dens længde til trods – ret overkommelig. Der er 3 stop undervejs og god medstrøm på store dele af turen.
Vi mødes i klubben lørdag, den 12. August kl. 7.00, hvor vi pakker traileren. Herefter går turen til Klostermølle, hvor én bil placeres, og derefter videre til Tørring Teltplads, hvor vi går i vandet, sandsynligvis ca. kl. 09.30. Vi plejer at være fremme ca. kl. 17, hvorefter vi pakker sammen og lander i Saksild mellem 19 og 20. Der er tale om en heldagstur, vi er trætte bagefter og lad vær med at lave aftenaftaler!
Medbring det sædvanlige: tøj der passer til vejrudsigten, et extra sæt tørt rotøj samt rigeligt med madpakker, drikkevarer, slik, chokolade, frugt etc. til en helt dag med høj aktivitet.
Da det skal købes licens til roning på denne del af Gudenåen, betales isætningsafgift, parkering og kørsel, må der påregnes en udgift på ca. kr. 200,- pr. deltager. Beløbet opkræves efter turen.

Snyd ikke dig selv for denne oplevelse!
Tilmelding på Rokort.

Vel mødt

Torsten

Recent Posts

Leave a Comment