Julie blev nr 4 til VM i firer

Temporoning af den danske firer gav en flot fjerdeplads til VMØv tyskerne snuppede bronzen

Fjerdeplads ved VM i Bulgarien

Det var så tæt på en uventet bronzemedalje til den danske firer med Julie Poulsen fra Odder Roklub.

Efter en god start fulgte den danske båd flot med op over hele banen. Som forventet stak Holland og Rumænien af. Forventet – fordi de har hentet metal til EM og VM, og derfor blev det hurtigt klart, at kampen om bronzemedaljen kom til at stå mellem Danmark og Tyskland der havde sat de to stærke mandskaber fra Storbritannien og Italien.

Ved 1500 meter lå danskerne på en fjerdeplads, men efter stærk roning på midterstykket lå den danske båd på en flot tredjeplads med en føring på ca. 3/10 sek. ned til tyskerne.

Danskernes varemærke har hele VM været en usædvanlig stærk spurt, men denne gang måtte de dog sande, at tyskerne havde flere kræfter, og at de snuppede bronzemedaljerne. Efter finalen rummede kommentaren fra Julie Poulsen, da også de følelser en fjerdeplads uværgerligt fører med sig.

”Vi er skuffede, men også glade. De er de mest ambivalente følelser i verden, ” forklarede hun fra Plovdiv i Bulgarien.

Det ændrer dog ikke på, at det er en meget fornem præstation af Julie Poulsen fra Odder Roklub, Astrid Stensberg fra DSR, Ida Görtz fra Bagsværd Roklub og Trine Dahl Pedersen fra Holstebro Roklub at blive nr. 4 til VM efter kun et par ugers samroning i en olympisk bådklasse. Det lover godt frem mod OL i 2020.

Faktisk er det en hel exceptionel præstation, set i lyset af, at de fire også har kvalificeret til finalen i otter med styrmand. Det er første gang nogen sinde, at Danmark har en dame otter med til VM , og første gang, at danske roere dobler op, ved at deltage i to bådklasser.

Finalen i otter med styrmand ros søndag 23. juli kl. 11.40 og sendes live på worldrowing.com

Se dagens finaleheat i firer med  engelsk/bulgarsk speak her fra worldrowing.com

https://www.youtube.com/watch?v=Bee9vDAboUk&feature=youtu.be&t=33

eller dansk speak her

https://www.facebook.com/reiner.modest/videos/10213034296107462/

 

Held og lykke i otterfinalen

Recent Posts

Leave a Comment