Super præstationer af to Odderroere til World Cup

Pressemeddelelse

Juliane Elander og Steffen Bonde fra Odder Roklub roede sig begge i semifinalen i Luzern og derfra til B-finalerne om placeringerne fra nr. 7 – nr. 12

Her blev Juliane Elander i letvægts singlesculleren nr. 5, og hermed samlet nr. 11 til World Cup – i den for hende uvante bådklasse.

Steffen Bonde og mandskabet i den tunge firer blev nr. 3 i B-finalen og dermed nr. 9 i World Cup. Båden består af Steffen, Thøger Rasmussen fra DSR, Tobias Kempf fra Odense og Joachim Sutton fra Roskilde.

For begge Odderroeres vedkommende gælder, at de kun havde små fjorten dage til at ro sig ind i deres bådklasser. Juliane, fordi hendes makker i dobbeltsculleren blev skadet og Steffen, fordi der blev skiftet en ny mand ind i båden. Samtidig har det danske rolandshold haft alt andet end optimale vejrforhold på Bagsværd Sø i optakten til Luzern. Det fremgik også af den samlede medaljehøst, for samlet blev det kun til en dansk medalje i Luzern denne gang.

https://www.facebook.com/landsholdetironing/photos/a.395091276338.180213.323733431338/10155003885741339/?type=3

Ikke lang vej igen

Julianes vej til 11. pladsen bød på et indledende heat, hvor hun roede virkelig stærkt og gik videre ved at blive nr. 2 kun slået af Sverige, og en semifinalen lørdag, hvor hun blev en flot nr. 4. Kun de tre første gik videre til finalen.

”Det er faktisk fedt at være tilbage i singlesculleren, og selvom jeg ikke har roet konkurrence i den siden 2009, kunne jeg mærke, at jeg nemt kan finde melodien igen. Det kræver bare lidt mere træning, end jeg nåede at få denne gang,” forklarede Juliane fra Luzern, da semifinalen var en realitet.

I begge løb slog hun landsholdskammeraten Aja Runge med en ret stor margen, men da hun mødte hende i B-finalen lørdag, blev det Aja Runge, der trak det længste strå.

”Det var lidt øv, at jeg kun blev nr. 5 i B-finalen, men der var simpelthen udsolgt, men jeg har gode og lærerige erfaringer med mig herfra,” forklarer Juliane.

Der er nu ingen grund til, at Juliane sætter sit ro-lyset under en skæppe, for at ro op med verdenseliten efter så kort træning, er en fantastisk præstation, der aftvinger respekt i rokredse.

https://www.facebook.com/landsholdetironing/photos/a.395091276338.180213.323733431338/10155007152686339/?type=3

Vi bliver bedre hele tiden

For Steffen Bonde og fireren var det årets første World Cup og endda den, hvor alle de store ro-nationer stiller til start. Vejen mod semifinalen gik fra det indledende heat over et opsamlingsheat, hvor de vandt suverænt.

”Vi kan mærke, at vi bliver bedre for hver gang, vi er på vandet sammen, og sådan har det også været hernede i Luzern. Vi får mere og mere fart på og bliver bedre til at holde vores push, og vi kæmpede hele vejen for hinanden – det var virkelig fedt,” fortalte Steffen Bonde, da semifinalen var i hus.

I semifinalen roede kvartetten sig ind på 5. plads, og i B-finalen blev de nr. 3, kun slået af Tyskland og Rusland. Egentlig fik danskerne en meget dårlig start, men med stædighed og vilje, lavede de et fremragende comeback og roede så stærkt, at de kun var 1½ sek. efter den vindende båd på målstregen.

”Vi er kun i begyndelsen af vores firerprojekt, så det lover ret godt og vi er rigtig godt tilfredse med resultatet. Nu skal vi hjem og samle kræfter, og så glæder vi os til at arbejde videre sammen,” understreger Steffen.

 

Det er vel også værd at nævne, at den tidligere Odderroer Mathias Larsen, som fra i år ror for Bagsværd, også klarede sig flot i Luzern. Han og makker Emil Espensen blev nr. 10.

https://scontent-arn2-1.xx.fbcdn.net/v/t1.0-9/19642534_10155004654926339_4559986960088411201_n.jpg?oh=1c1b14b396b3e5445aa7f411892a8673&oe=5A0A9249

Recent Posts

Leave a Comment