Formidabel medaljehøst i slide-roning

Formidabel medaljehøst i slide-roning

Både Odder Roklubs elite og klubbens masters-roere kom hjem med medaljer, da der var Euro Slide Open 2016 i lørdags.

Euro Slide Open – er det uofficielle Danmarksmesterskab i slide-roning, hvor romaskinerne er spændt sammen på en række, så man kan ro toer, firer og otter, ligesom man gør på vandet. Det er en udfordrende disciplin, der kræver, at roerne virkelig kan finde rytmen sammen.

euro-slide-open-2016-juliane-og-julie-2-glade-vindere-1 euro-slide-open-2016-juliane-og-julie-oeverst-paa-podiet-som-nr-1 euro-slide-open-2016-juliane-og-julie-medaljer-om-halsen-guldmedaljer

 

Eliten høstede medaljer i alle klasser

Lad os bare sige det, som det er. Det gik supergodt for Odders tre eliteroere i Gladsaxehallen i lørdags.
Juliane Elander og Julie Poulsen roede 2-slide sammen for første gang, og det gjorde de så godt, at de satte resten af den danske elite og vandt en suveræn guldmedalje.
“Julie gav den mega gas, Det var en fornøjelse, og hun er bare en stjerne,” forklarer Juliane Elander, som var meget tilfreds med sejren.

Selv for en firdobbelt OL-deltager er der nemlig noget særligt over at være med på det bedste danske klubhold, selvom danmarksmesterskabet i slide er uofficielt.

Julie Poulsen, Odder Roklubs 20-årige stortalent, stillede også op i 4-slide sammen med nogle af Danmarks stærkeste roer, bl.a. Fie Udby Erichsen, og hun vandt også guldmedalje i denne række.
En lille puster, og så var hun også med i 8-slide på et blandet mandskab af roere fra Odder, Århus og Roskilde, og i denne række blev det til en sølvmedalje.
To guld og en sølv til Julie Poulsen på én og samme dag. Det lover godt for fremtiden.
På herresiden var Steffen Bonde med i 8-slide på et mandskab af de bedste danske letvægtsherrer, og holdet blev nr. 2 efter de tunge, danske eliteroere.

Samlet et mere end godkendt eliteresultat for Odder Roklub.To guld og en bronze til masters-roerne

Når Odder Roklub drager af sted til stævne i Danmark er det ikke kun eliten, der tager af sted med rotøjet i tasken, for i Odder Roklub har vi også et stort antal velroende og toptrimmede voksne sportsroere – i roning kaldet masters.

Blandt deltagerne i masters-klassen var Ulla Nees, Ole Skeem, Tage Staal og Per Amby, og sammen vandt de fire Odderroere masters mixed 4-slide. De fik guld i en helt suveræn tid, for de var hele 15 sek. foran Roskilde og 17 sek. foran Bagsværd. Stærkt!

euro-slide-open-2016-ole-skeem-ulla-nees-per-amby-og-tage-staal-vandt-guld-i-mixed-4-slideeuro-slide-open-2016-per-amby-og-tage-staal-vandt-guld-i-2-slide

For Per Amby og Tage Staal var én guldmedalje åbenbart ikke nok, så de stillede også op i 2- slide, og her snuppede også lige en guldmedalje. De to herrer er nu heller ikke novicer i rosporten, da de i mange år har ligget i toppen af såvel dansk som international roning i masters-klassen.

 

Ulla Nees og Ole Skeem er derimod først er begyndt at ro konkurrenceroning sidste år. De er blevet lidt bidt af det og ville gerne vise, at det ikke var en tilfældighed, at de var med til at vinde guldmedalje i 4-slide. Derfor stillede også op i mixed 2-slide. Her blev det til en flot bronzemedalje.

Vel roet, som man siger i rosporten.

I Odder Roklub er vi stolte over at have så seje roere i både eliten og i masters-klassen. Det sætter en fed streg under, at både roning og konkurrenceroning er for alle og for alle aldre.

 

 

Recent Posts

Leave a Comment